top
Ikke-kategoriseret Søndagstanker: Midfaste ved Daniel Ramild Thomsen

Søndagstanker: Midfaste ved Daniel Ramild Thomsen

Kære alle

I dag er det midfaste. Og eftersom vi stadig ikke kan samles har jeg skrevet nogle tanker ned til søndagen. Dagens tekster kan findes her: https://www.bibelselskabet.dk/midfaste-fra-anden-raekke

I Linn Ullmanns bog ‘De Urolige’ interviewer forfatteren sin aldrende far.
På et tidspunkt fortæller han, at han med alderdommen har han fået en ny vane.
Hver morgen, når han ligger i sengen, tæller han sine skavanker:
‘Ondt i hoften, dårlig nat, ondt i maven, urolig for den nye dag, tandpine etc.’
Hvis han kan opliste mere end 8 skavanker, bliver han liggende i sengen.
Men det sker heldigvis sjældent.
Sådan kunne man i disse frygtsomme tider være fristet til at ligge og gøre det samme. At opliste verdens dårligdomme:
‘Mennesker dør, økonomien styrtdykker, virksomheder går under, urolighed for dagen. etc.’
Og når man har oplistet det hele, så kunne man måske føle sig undskyldt i at blive liggende og vente på en bedre dag.
For efterhånden må der altså være mere end 8.
Ja, mange af os er i virkeligheden i disse tider fyldt til randen med bekymringer, når vi står op.
For vore ældre og svage, for madusikkerhed,for hospitalsvæsenet, for ensomheden.
Ja, selv en tur til Netto kan nu pludseligt synes helt uoverstigelig.

Den anden dag kørte jeg selv derop.
Inde i butikken var alt egentligt som det plejede.
Der var masser af varer.
En medarbejder gik roligt rundt og vaskede gulvet.
Og alligevel. Alligevel var der noget uhyggeligt ved det.
Jeg havde et halstørklæde viklet godt rundt om hovedet. Handsker på hænderne.
Og alle gik vi store buer rundt om hinanden. Som legede vi et avanceret spil jorden-er-giftig.
Ja, sådan virker alt pludseligt mere kompliceret.Og alle vågner vi op med vore egne små og store bekymringer for dagen, der skal komme.

Dagens evangelium handler egentligt også på en måde om bekymringer.
En folkemængde er stimlet sammen. De kræver et tegn fra Jesus. De kræver et mirakel som dengang deres forfædre var på spanden, og pludseligt blev reddet med manna fra himmelen; med brød midt ude i ørkenen. Som et slags deus ex machina.
Men Jesus giver dem ikke, hvad de vil have. Han siger i stedet:
“Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig skal ikke sulte, og den der tror på mig, skal aldrig tørste.”
Se, det er jo fastetidens budskab i en nøddeskal; at man må øve sig i ikke at bekymre sig over den kropslige føde, men i stedet fylde på med åndelig føde.
Have tillid til, at Gud vil give os, hvad vi behøver.
Men det er jo et provokerende budskab til disse tider.
At vi må tilsidesætte vore bekymringer et øjeblik og have tillid til det brød, der ikke kan hamstres i Netto eller på Nemlig.com, men som lover at mætte os.
Måske kan det alligevel inspirere os til at søge åndelig føde i disse urolige tider.
At huske at værdsætte tiden, vi nu har til eftertænksomhed,
til stilhed,
og måske,
når vi igen i morgen slår øjnene op,
til at lave en liste med alle de ting, vi trods alt er taknemmelige for.

Jeg tror stadig, der er flere end 8.

Amen.

Post a Comment